Københavns Sejlerskole

Sejlads – Sejlbåd

Holdliste nederst på siden.

Praktisk delkursus til Duelighedsbevis

Praktisk undervisning i vores rummelige 32 fods skolebåd.

Dette er det praktiske delkursus til at erhverve sig Duelighedsbevis – havets kørekort. Kurset i praktisk sejlads lærer dig at håndtere et sejlskib, mand over bord manøvrer, vendinger, bomninger, rebning, trimning, knob samt godt sømandskab.

Alle undervisningstimerne foregår til søs. Niveauet i undervisningen tilpasses deltagernes erfaring. Således kan alle deltage fra helt nybegyndere til mere øvede. Efter endt kursus er du fortrolig med håndteringen af en sejlbåd og mangler nu kun rutinen.

Havnemanøvrer sker for motor, og spiler/genakersejlads indgår ikke i dette kursus.

Vi sejler i vores rummelige skolebåd en Beneteau 32 fods sejlbåd årgang 2006. Holdene er på maksimalt 4 elever.

Har du én gang været elev i praktisk sejlads, kan du fremover deltage på ledige pladser, på samme kursustype, for kr. 250,- pr. dag. Dog undtaget første undervisningsdag og udenlandskurser.

Prøve

Praktikprøven aflægges i skolebåden den sidste kursusdag. En bemyndiget censor fra Søfartsstyrelsen vil være til stede ved prøven. Læs mere om rammerne for den praktiske prøve hos Søfartsstyrelsen.

Priser

Kurset koster 4.790,00 kr.

Prøvegebyr kr. 325,- medbringes på prøvedagen.

Venteliste

Udfor alle hold der er optagede vises linket “Venteliste”. Ventelisten fungerer ligesom al anden tilmelding efter “først til mølle” princippet. Vælger du at blive skrevet op, registreres tiden og datoen for din opskrivning. Ved et eventuelt afbud tilbydes den først opskrevne en plads på det pågældende hold. Opskrivning på venteliste gælder kun for det enkelte hold hvorpå man opskrives.

Ønsker du at blive skrevet på venteliste til det pågældende hold, skal du notere dig holdnummeret, klik på linket “Venteliste” og udfyld felterne på Ventelistesiden.

Holdliste

Klik på startdatoen for mere information om det enkelte hold. Klik på “Tilmeld” for at lægge holdet i din indkøbskurv.

Daghold

5 dage. Mandag til fredag fra kl. 11.30 – 14.30. Vi er ude i vind og vejr, regn derfor med et sluttidspunkt på op til en halv time senere.

Aftenhold

6 aftener. F.eks. tirsdag og torsdag i 3 uger. Eller mandag og onsdag.  kl. 18.00 – 21.00 

Der er p.t. ikke oprettet nogen hold. Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os.

Weekendhold

To weekender. Lørdag og søndag kl. 10.00 – 15.00.