Komplet duelighedsbevis
Holdliste nederst på siden. Maks. 4 kursister
Duelighedsbeviset – havets kørekort
Et Duelighedskursus anbefales fordi det giver dig de forudsætninger, som du skal bruge for at færdes til søs, til gavn for din og andres sikkerhed. Undervisningen er skræddersyet nye og let øvede fritidssejlere. Du lærer bl.a. om søvejsregler, navigation og søsikkerhed, samt at sejle en sejlbåd. For at gennemføre Duelighedskurset skal du bestå en teoretisk prøve i navigation og en praktisk prøve i sejlads. Et bestået Duelighedskursus giver også ret til at føre speedbåd. Det vil sige, at du ikke behøver at tage et speedbådskørekort.
BEMÆRK: Mange udbydere af duelighedskurser, annoncerer med weekendkurser men dette er ofte kun den teoretiske del. Herefter skal du også købe den praktiske del. Og dette ofte som en dags kursus i speedbåd. Hvilket ikke dur hvis du skal lære at sejle sejlbåd.
Duelighedskursus på én uge
Hos Københavns Sejlerskole tilbyder vi dig et sammenhængende uge forløb med undervisning i både navigation (15 timer) og sejlads (20 timer) Du bliver klar til at bestå prøverne på bare én uge. Holdene er små og undervisningen intensiv med maksimalt 6 kursister til navigationsundervisningen og 4 til undervisningen i sejlads. Der skal påregnes hjemmearbejde både før, under og efter kursusforløbet. Niveauet i undervisningen tilpasses deltagernes erfaring. Således kan alle deltage fra helt nybegyndere til mere øvede.
Kan du ikke deltage i et uge kursus eller har du allerede bestået en del af duelighedsprøven kan du bestille sejlads og navigation hver for sig.
Holdet gennemføres ved min. 2 elever men med en times reduktion i undervisningen om dagen.
Har du en fritids båd med en skroglængde på 15-24 meter, skal du tage yachtskippereksamen for at have lov til at sejle båden.

Navigation
Teoriundervisningen foregår i vores lokaler Lautrupskaj, 2100 København Ø – ved Svanemølleværket. Hver dag fra kl. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 fremgår af holdlisten.
Sejlads
Den praktiske undervisning afholdes hver dag fra kl. 08.30-12.30 og 12.30-16.30 og foregår i vores rummelige Beneteau Océanis 32 fod skolebåd. Skolebåden ligger lige ved undervisningslokalerne.
Prøver
Teoriprøve arrangeres 5-12 dage efter endt kursus.
Praktikprøven aflægges på kursets sidste dag eller dagen efter, fremgår af holdlisten.
Læs meget mere om de specifikke krav og emner for Duelighedsprøven hos Søfartsstyrelsen.
Prices
Kurset koster 9.460,- kr. I alt 35 timers fysisk undervisning ekskl. materialer og prøvegebyrer (se nedenfor).
Prøvegebyr for teoriprøven kr. 500 –
Prøvegebyr for pratiskprøve kr. 650,-
Fysisk prøvebevis i kreditkort størrelse fremsendes umiddelbart efter bestået komplet duelighedskursus.
Beløbene skal indbetales til DYU (Dansk Yacht Union) Mere info om dette på kurset.
Materialer til kurset
Til kurset skal der bruges en række materialer (bøger, søkort, kurslineal, m.v.). Du kan under tilmeldingen vælge at:
- Købe alle materialer af skolen – kr. 530,00
- Leje materialer af skolen – kr. 150,00
- Købe alle materialer selv.
Pga. stor efterspørgelse har vi lavet nogle dansk sproget hold om til engelsk sproget hold som fremgår af kursus kalenderen, man kan sagtens deltage på de engelske hold, alle termer vil selvfølgelig blive gennemgået på dansk og så vil du være klar til at sejle internationalt..
Waiting list
The link “Waiting List” is displayed next to all classes that are registered. The waiting list works like all other registrations on a “first come, first served” basis. If you choose to be registered, the time and date of your registration will be recorded. In the event of a cancellation, the first person registered will be offered a place on the class in question. Registration on the waiting list only applies to the individual class for which you are registered.
If you want to be put on the waiting list for the team in question, you must note the team number, click on the “Waiting List” link and fill in the fields on the Waiting List page.
Course list
Klik på startdatoen for mere information om det enkelte hold, læs venligst informationen vedrørerende det enkelte hold da der kan være ændrede tider. Klik på “Tilmeld” for at lægge holdet i din indkøbskurv.

