Om skolen

Københavns Sejlerskole er en privat sejlerskole uden offentlige tilskud, og nu i gang på 34. sæson. Skolen er momspligtig på alle kurser.

På skolen har vi den holdning, at næsten alle kan lære at sejle og navigere og at det ikke nødvendigvis behøver at tage oceaner af tid. Næsten alle vores kurser er derfor intensive kurser. Se vores store kursuskatalog her.

Hvert år underviser vi flere hundrede elever, og det er vores erfaring at intensiv og målrettet undervisning, givet af professionelle instruktører, kombineret med elevernes indlæringslyst, og meget små kursushold, hvor der er tid til den enkelte elev, hurtigt bringer de ønskede resultater frem.

Og uanset hvilket kursus du melder dig til, kan du altid være helt sikker på at få en veloplagt og effektiv undervisning, samt en god service fra først til sidst.

Har du spørgsmål? Så er du meget velkommen til at kontakte os.

Vi glæder os til også, at byde dig velkommen!

Jesper Jensen, Skoleleder

Instruktørerne

Sejlerskolens professionelle instruktører er erfarne sejlere og undervisere, tålmodige og omgængelige. Sejlerinstruktørerne har alle tillige erfaringer fra sejlads på Atlanterhavet og Middelhavet, så drømmer du om den store tur, kan du altid få en snak med instruktørerne.

læs mere om skolebåden

Studierabat

Som studerende får du 10% rabat på alle kurser hos Københavns Sejlerskole. Ved betaling skal du indtaste kuponkoden “studerende” så trækkes de 10% automatisk fra. Medbring gyldigt studiekort første mødedag.